Konfirmation i skoven med udsigt til bugten

Fejr konfirmationen i de smukkeste rammer – midt i Riis Skov med udsigt over Aarhusbugten. Sjette Frederiks Kro er det oplagte sted at samle familie og venner til en uforglemmelig konfirmationsfest.

Værtskab med hjertet for konfirmanten

Hos os er konfirmanten i centrum. Vi skaber trygge rammer og en fest, hvor I kan læne jer tilbage og nyde dagen, mens vores team sørger for nærvær, samvær og velsmagende mad.

Det siger familierne

Vi vil gerne sige en kæmpe stor tak for en helt igennem fantastisk dag. Stedet og jeres utrolig søde og opmærksomme medarbejdere var de helt perfekte rammer for Frederiks store dag.

Vi oplevede nærvær, rummelighed, store smil og ønsket om at dagen for Frederik skulle være lige som han ønskede. Så stor tak til de skønne mennesker som var på arbejde.
Vi har intet at sætte fingeren på – udover det regnede, men det er jo ikke noget i kan gøre noget ved 😉 Frederik havde en helt igennem fantastisk dag, maden var helt vildt lækker og med dejlige vine til. Så også en tak til køkkenet.

At der så også som bonus var jordbærtærter gik jo lige i konfirmandens hjerte 🙂 Og tak for god styring og vejledning i processen op til. Vi har hele tiden været helt trygge ved at I havde styr på det hele 🙂

Vi kommer helt sikkert til at holde kommende arrangementer ved jer igen.

Trine, mor til konfirmant

Tusind tak for en helt fantastisk aften, stor ros til alle tjenere som sørgede for at alt spillede og den hjælp vi fik til både det ene og andet, i var så gode.

Også et kæmpe tak til køkkenet for helt fantastisk mad, det var så lækkert fra start til slut. Vi glæder os til den næste fest vi skal holde.
Rigtig god weekend til alle og TAK herfra.

Forældre til konfirmant

Kontakt os uforpligtende

Lad os hjælpe jer med at skabe en personlig, tryg og mindeværdig konfirmationsfest.